Det er et komplekst spørgsmål, da Nordkorea opererer i et miljø med ekstremt streng overvågning. Analytikere peger ofte på brug af skuffeselskaber og skiftende ejere som en primær metode. Ved at oprette virksomheder i tredjelande, der ikke håndhæver sanktioner strikst, kan de skjule den egentlige slutdestination for teknologien. Cyberoperationer spiller også en voksende rolle, hvor de forsøger at stjæle intellektuel ejendom eller stjæle kryptovaluta for at finansiere deres indkøb.
Nogle eksperter mener dog, at smugling via søvejen er den mest effektive metode. De bruger ofte omladning af varer midt på havet for at undgå satellitovervågning og inspektioner i havnene. Der er dog forskellige synspunkter på, hvorvidt disse metoder er hovedårsagen, eller om de blot er små brikker i et meget større system. Nogle mener, at ulovlig handel med råvarer er den egentlige motor, der skaber kapitalen til de avancerede indkøb.
Jeg antager her, at de internationale sanktioner er de primære hindringer for deres handel. Det er vigtigt at bemærke, at mens nogle ser cyberangreb som den vigtigste kilde, ser andre de fysiske handelsruter som de mest stabile. Begge dele bidrager til at holde processerne kørende mod alle odds.
