Selvom USA har indført omfattende økonomiske restriktioner, findes der formelt set humanitære undtagelser i sanktionsregimet. Det betyder, at salg af medicin og medicinsk udstyr til Iran i princippet er lovligt. Udfordringen ligger i den praktiske implementering, da det internationale banksystem ofte frygter gengældelse fra det amerikanske finansministerium, hvilket fører til overholdelse af sanktioner langt ud over de faktiske lovkrav.
For at omgå denne blokering benytter forskellige aktører specifikke kanaler. Den mest kendte er den schweiziske-ledede kanal, der har til formål at facilitere transaktioner relateret til fødevarer og medicin. Her fungerer tredjepartslande og banker som mellemled for at sikre, at pengestrømmen ikke ser ud til at gå direkte til iranske finansielle institutioner, der er underlagt sanktioner.
NGO'er og internationale organisationer som Røde Kors spiller også en rolle ved at koordinere logistikken. De forsøger at skabe sikre korridorer for transport af kritiske lægemidler, såsom insulin eller kræftmedicin. Alligevel skaber de finansielle barrierer og de komplekse godkendelsesprocesser i USA ofte flaskehalse. Det betyder, at leveringstiderne kan være lange, selvom de diplomatiske mekanismer teknisk set findes. Det er ofte et spørgsmål om logistisk tålmodighed frem for juridiske forbud.
