For at modvirke data-kolonialisme kræves en kombination af stærke juridiske rammer og nye politiske modeller. Et af de vigtigste redskaber er implementeringen af kollektive rettigheder, hvor lokalsamfund kan opnå juridisk ejerskab over deres kulturelle og traditionelle viden frem for at enkelte virksomheder kan patentere den.
Juridisk kan man anvende datatrusts eller datakooperativer. Her administreres data af uafhængige instanser, som sikrer, at lokalsamfundet bevarer kontrollen og kan forhandle om rimelig kompensation. Dette sikrer, at den økonomiske værdi, som AI-modeller genererer, kanaliseres tilbage til de kilder, der har skabt grundlaget for teknologien.
Politisk er der behov for internationale standarder for datagodtgørelse og samtykke. Det handler om at gå fra passiv dataindsamling til aktive partnerskaber, hvor princippet om frie, forudgående og oplyste samtykker (FPIC) overholdes. Ved at lovgive om gennemsigtighed i algoritmer og datakilder kan man skabe mekanismer, der tvinger tech-giganter til at dele overskuddet med de samfund, hvis data muliggør deres avancerede AI-løsninger.
