Løsningen ligger i at tænke i forebyggelse frem for dyre nødforanstaltninger. Når varmebølger rammer, stiger presset på det almene sundhedsvæsen og akutmodtagelserne markant. Ved at investere i proaktive løsninger sparer samfundet penge på sigt.
Man kan starte med at opgradere eksisterende infrastruktur. I stedet for at uddele individuelle airconditionanlæg, som kræver enorme mængder strøm og belaster elnettet, bør man fokusere på passiv køling. Det handler om bedre isolering, udvendig solafskærmning og 'grønne' løsninger som plantevægge på almene boligblokke. Disse tiltag reducerer behovet for aktiv køling betydeligt.
Desuden kan man målrette hjælpen via sociale indsatser. Ved at bruge eksisterende databaser over borgere i risikogrupper – f.eks. ældre med komorbiditet eller hjemløse – kan kommunerne målrette mobile kølestationer eller opsøgende medarbejdere i de varmeste perioder. Det er langt billigere end at behandle dehydrering eller hedeslag på hospitalet. En målrettet indsats sikrer, at ressourcerne rammer der, hvor behovet er størst, uden at man skal rulle dyre, generelle subsidier ud til hele befolkningen.
