Hvilke juridiske og økonomiske mekanismer kan konkret sikre retfærdighed, hvis klimakatastrofer fordobler antallet af berørte mennesker globalt?

For at sikre klimaretfærdighed kræves en kombination af juridiske rammer og økonomiske overførselsmekanismer. Et af de vigtigste værktøjer er Loss and Damage-fonden, som blev etableret under COP27. Denne fond har til formål at yde økonomisk kompensation til udviklingslande, der rammes uforholdsmæssigt hårdt af klimaforandringer, som de ikke selv er skyld i.

Juridisk set arbejdes der med princippet om Common But Differentiated Responsibilities (CBDR). Dette princip anerkender, at alle lande har et ansvar for klimaet, men at de historiske udledninger fra det globale nord pålægger dem et større ansvar for at finansiere omstillingen og hjælpe de mest sårbare nationer.

Økonomisk er der behov for massive investeringer i klimatilpasning og teknologioverførsel. Dette indebærer ikke blot direkte nødhjælp ved katastrofer, men også gældseftergivelse for klimaudsat lande og billig adgang til grøn teknologi. Ved at integrere disse mekanismer kan man skabe en struktur, hvor de økonomiske omkostninger ved klimaforandringer fordeles efter princippet om, at de, der har bidraget mest til problemet, også bærer den største økonomiske byrde ved håndteringen af konsekvenserne.