Det kræver mere end bare gode intentioner; det kræver massive investeringer i fleksible uddannelsesforløb. Vi har brug for et system, hvor det er muligt at tage korte, målrettede moduler frem for lange, tunge bacheloruddannelser. Hvis en tekstforfatter eller en administrativ medarbejder mister sit job, skal vedkommende kunne omskolde sig til at styre de værktøjer, der erstatter deres nuværende opgaver, uden at gå fra hus og hjem.
Statens finansiering skal følge den enkelte borger tættere. Vi kan indføre personlige uddannelseskonti, som folk kan bruge direkte på certificeringer eller kurser i digital forståelse og AI-samarbejde. Virksomhederne skal desuden inddrages aktivt gennem skatteincitamenter, der belønner dem, som investerer i deres medarbejderes fremtidige kompetencer i stedet for blot at fyre dem.
Uddannelsesinstitutionerne skal desuden rykke tættere på erhvervslivet. De skal ikke blot undervise i teori, men i de faktiske værktøjer, der bliver brugt i morgen. Ved at skabe tættere loops mellem det, virksomhederne efterspørger, og det, uddannelsesstederne tilbyder, undgår vi, at folk står med forældede færdigheder midt i en teknologisk omvæltning.
