For at undgå at fremtidsscenarier stjæler den politiske dagsorden, skal vi have lovgivning, der fokuserer på de konkrete skader, teknologien allerede forårsager. Det handler ikke om science fiction, men om de matematiske bias, der diskriminerer i bankansøgninger eller rekrutteringssystemer her og nu.
En effektiv mekanisme er at styrke håndhævelsen gennem de eksisterende databeskyttelsesforordninger, specifikt GDPR. Tilsynsmyndigheder som Datatilsynet har brug for flere ressourcer til at auditere algoritmer. Vi har brug for lovkrav om uafhængige audits af højrisiko-systemer, hvor virksomheder skal dokumentere, at deres modeller ikke reproducerer historisk ulighed baseret på race, køn eller socioøkonomisk status.
Politisk kræver det en omprioritering af regulering. AI Act er et skridt, men den skal suppleres med klare sanktionsmuligheder mod de firmaer, der bruger uigennemsigtige 'black box'-modeller til at træffe afgørende beslutninger om borgernes liv. Hvis vi kun taler om eksistentielle risici, overser vi de tusindvis af mennesker, der hver dag bliver fejlklassificeret af et system. Lovgivningen skal derfor altid prioritize de dokumenterbare krænkelser af grundlæggende rettigheder over abstrakte bekymringer om fremtidig superintelligens.
