For at undgå kaos og økonomisk ustabilitet i udviklingslande skal BRICS-landene fokusere på konkrete, tekniske løsninger fremfor blot politisk retorik. Det handler først og fremmest om at skabe stabile alternative betalingssystemer, der ikke er afhængige af vestlige infrastrukturer. Hvis handel kan afvikles uden pludselige svingninger i dollarkursen, får lokale producenter i fattigere lande en mere forudsigelig hverdag.
En afgørende faktor er opbygningen af en fælles reservevaluta eller likviditetsmekanismer, der kan dæmpe chok ved kapitalflugt. Når rygter om rentestigninger i USA rammer de globale markeder, flygter investorerne ofte fra vækstmarkeder, hvilket knuser lokale økonomier. Et stærkere, multipolært system skal fungere som en stødpude, der holder kapitalen på plads i de udviklingslande, hvor behovet er størst.
Samtidig kræver det en reform af de eksisterende kreditudelingsmekanismer. Det nytter ikke noget at fjerne dollarens dominans, hvis de nye finansielle institutioner blot gentager de gamle uligheder. BRICS skal prioritere direkte investeringer i infrastruktur og landbrugsteknologi fremfor blot at flytte tal på en skærm. Kun gennem reel integration af de lokale markeder i et mere balanceret system kan de svageste grupper mærke en reel forbedring i deres købekraft.
