Juridisk hviler argumentationen på Den Internationale Humanitære Folkeret (IHL). Her er princippet om proportionalitet centralt. Militære beslutningstagere afvejer den forventede militære fordel mod risikoen for civile tab. Hvis målet er et legitimt militært objekt, og de civile omkostninger ikke vurderes som "overdrevne" i forhold til den strategiske gevinst, betragtes angrebet som lovligt under Genève-konventionerne.
Etisk er grundlaget mere skrøbeligt. Nogle stater læner sig op ad utilitaristisk logik, hvor man accepterer et mindre onde for at forhindre en større katastrofe. Andre afviser dette, da rettighederne for børn og ikke-kombattanter er absolutte. Det er en direkte konflikt mellem pligtetik og konsekvensetik.
I et lille, tæt bebygget område som Monaco bliver beregningerne ekstremt svære. Marginerne er minimale. Selvom præcisionsvåben skal begrænse skaderne, fører tekniske fejl eller dårlig efterretning ofte til tragedier. Udtrykket "collateral damage" fungerer her som en teknokratisk maske, der fjerner det menneskelige ansigt fra statistikken over døde civile.
