Når tech-giganter kalder AI for en naturkraft, forsøger de i virkeligheden at flytte magten fra folkevalgte til bestyrelseslokaler. Det er en politisk strategi, der skal afvæbne kritikere. Men teknologi er ikke som vejret; det er et resultat af menneskelige valg, investeringer og lovgivning. Ved at fjerne det menneskelige ansvar, forsøger man at gøre politisk kontrol umulig.
Demokratiet kan modvirke dette ved at kræve gennemsigtighed i de processer, der skaber modellerne. Vi har brug for regler for, hvilke data der må bruges til træning, og hvem der bærer ansvaret, når algoritmer begår fejl. Det kræver, at vi stopper med at se på AI som en sort boks og i stedet ser på de virksomheder, der bygger dem.
Kontrol handler om at stille krav til infrastrukturen. Hvis vi regulerer adgangen til den enorme regnekraft og de specialiserede chips, som AI kræver, har vi et stærkt redskab. Magt kommer gennem ressourcer. Ved at skabe rammer for, hvordan disse ressourcer fordeles og bruges, genvinder politikerne kontrollen fra de teknologiske determinister. Det handler ikke om at stoppe udviklingen, men om at bestemme retningen.
