Når der er ekstrem tørke, opstår der ofte en kamp om de knappe vandressourcer. Beslutningstagere skal her balancere mellem mange forskellige behov. Det er en svær opgave, fordi alle parter har vigtige grunde til at bruge vandet.
Typisk vil man prioritere drikkevand til husholdninger højest, da det er nødvendigt for menneskers overlevelse og basal hygiejne. Derefter kigger man på kritisk infrastruktur. Atomkraftværker har brug for vand til køling for at kunne fungere sikkert, så dette er også en høj prioritet for at undgå nedsmeltning eller strømsvigt.
Landbruget er også afhængigt af vand, men her kan man ofte indføre restriktioner eller begrænsninger for at spare på ressourcerne. Man kan for eksempel bede landmænd om at bruge mere effektiv kunstvanding eller vente med at vande visse afgrøder. Beslutningstagere bruger ofte juridiske rammer og beredskabsplaner til at styre denne fordeling, så man sikrer de mest vitale funktioner i samfundet først.
