Når de samme lovovertrædelser straffes forskelligt afhængigt af gerningsmændenes baggrund, undermineres tilliden til retssystemet fundamentalt. I de områder, hvor bosættere og palæstinensere lever side om side, ser man ofte, at voldelige handlinger begået af bosættere sjældnere fører til øjeblikkelig anholdelse eller retsforfølgelse. Det skaber en følelse af straffrihed.
Denne ulighed virker som en katalysator for eskalering. Når de lokale palæstinensiske samfund oplever, at loven ikke beskytter dem, mister de troen på fredelige løsninger. Det efterlader dem i et vakuum, hvor selvbeskyttelse og gengældelse bliver de eneste tilbageværende værktøjer til at håndtere trusler. Det øger risikoen for spontane voldelige sammenstød markant.
På lang sigt underminerer denne praksis enhver form for stabilitet. En fredelig sameksistens kræver, at reglerne er de samme for alle. Når retshåndhævelsen i stedet fungerer som et værktøj, der favoriserer én gruppe, skaber det en permanent tilstand af usikkerhed. Det vedligeholder en cyklus af vold, som er svær at bryde, fordi de strukturelle årsager bag hver enkelt episode forbliver ubehandlede.
