Implementeringen af skydning som en alternativ henrettelsesmetode kan skabe et juridisk dilemma i de amerikanske domstole. Den juridiske standard hviler på, om en straf medfører unødig smerte eller lidelse. Da mange stater i dag bruger giftsprøjte, vil domstolene skulle vurdere, om skydning er mere eller mindre humaniær.
Argumentet for skydning er ofte, at metoden er mere pålidelig end giftsprøjten, som kan fejle og forårsage langvarig smerte. Hvis skydning anses for at være hurtigere og mere effektiv, kan det paradoksalt nok styrke argumentet for at bruge metoden uden at overtræde forfatningen. Domstolene ser typisk på den tekniske gennemførelse frem for selve metoden i sig selv.
Hvis en metode viser sig at være fejlbehæftet og medfører en langsom død, vil det dog hurtigt ramme muren i forhold til forbuddet mod grusom og usædvanlig straf. Sagen vil derfor ikke handle om skuddet i sig selv, men om risikoen for fejl og den efterfølgende fysiske proces. Det juridiske fokus flytter sig fra metoden til den faktiske risiko for lidelse.
