Sikkerhedssituationen i de berørte områder skaber en direkte barriere for stabil medicinsk hjælp. Naxalitet-oprøret betyder ofte, at veje bliver spærret, eller at konfliktzoner pludselig opstår i de skovområder, hvor Baiga-folket lever. Det gør det svært for mobile klinikker at nå frem med nødvendige vacciner, vacciner og medicin mod kroniske lidelser.
Når kampene raser, må organisationer ofte trække deres personale ud. Det skaber et tomrum. Et sundhedsprogram, der kræver opfølgning over flere år, knækker, når man kun kan besøge en landsby sporadisk. Kontinuiteten forsvinder. Det gør det svært at opbygge tillid hos lokalbefolkningen, som allerede lever under konstant pres.
Logistikken bliver også et mareridt. Forsyningslinjer for medicinsk udstyr og rent vand bliver ustabile. Når infrastrukturen svigter på grund af uro, falder kvaliteten af behandlingen drastisk. Det betyder, at man ender med at bekæmpe akutte symptomer i stedet for at løse de grundlæggende sundhedsproblemer, som Baiga-folket kæmper med. Langsigtede investeringer i sundhedsvæsenet bliver dermed erstattet af kortsigtede nødindsatser.
