Når britiske myndigheder skal finansiere gigantiske projekter til sikring mod skybrud, ændrer det fundamentalt på, hvor pengene lander i det offentlige regnskab. Det er ikke bare et spørgsmål om at bygge højere mure; det handler om at omfordele milliarder af pund fra andre sektorer. Vi vil sandsynligvis se et pres på velfærdsydelser, uddannelse og sundhedsvæsenet, da infrastrukturen kræver en konstant og stigende finansieringsrate.
Infrastrukturen bliver en aggressiv post på budgettet. I stedet for at investere i nye hospitaler eller skoler, kan regeringen blive tvunget til at vedligeholde eksisterende rørføringer og oversvømmelsessikring for at undgå katastrofale skader på ejendomme. Det skaber et svært politisk dilemma: Skal man redde boliger i lavtliggende områder nu, eller skal man investere i fremtidens arbejdskraft?
Langsigtede prioriteringer vil skifte fra vækstfremmende tiltag til ren overlevelse og risikostyring. Det kan betyde, at byplanlægning ændrer karakter, hvor man måske helt opgiver at udbygge visse bydele, fordi forsikringspræmierne og omkostningerne ved sikring gør det urentabelt. Samfundet går fra en ekspansiv tankegang til en defensiv strategi, hvor stabilitet trumfer udvikling.
