Når militæret rykker tættere på kysten, ændrer hverdagen for de lokale fiskere sig mærkbart. Områder, der før var frie til daglig fiskeri, bliver nu ofte omdannet til sikkerhedszoner eller kontrolpunkter. Det begrænser fiskernes bevægelsesfrihed og deres adgang til de bedste fiskepladser. Dette skaber en direkte økonomisk usikkerhed, da fangsterne ofte bliver mindre, når de traditionelle ruter spærres af patruljer.
De juridiske rettigheder kommer også under pres. Fiskere risikerer, at deres både bliver tilbageholdt eller beslaglagt, hvis de uforvarende bevæger sig ind i militære restriktionszoner. Reglerne for, hvad man må gøre på havet, føles ofte uklare i en presset sikkerhedssituation. Mange føler, at deres eksisterende rettigheder til kystnære områder bliver trådt under fod for at bekæmpe organiseret kriminalitet.
Priserne på udstyr og brændstof kan også stige lokalt, når militær logistik fylder mere i havnebyerne. Selvom målet er mere sikkerhed, mærker fiskerne det primært som en barriere for deres levebrød. Det er en svær balance mellem statens ønske om orden og de lokale samfunds behov for at opretholde deres traditionelle erhverv.
