Når IRGC (Revolutionære Garde) kontrollerer de uformelle netværk, der omgår internationale sanktioner, ændres den økonomiske magtbalance fundamentalt. De udnytter deres militære og politiske status til at få adgang til valuta og råvarer, som almindelige iranere aldrig ser. Det skaber en lukket økonomi. Mens den officielle sektor kæmper med inflation og manglende importmuligheder, flyder pengene frit gennem uofficielle kanaler kontrolleret af militærets forretningsinteresser.
Dette skaber en dyb kløft. En lille elite af IRGC-forbundne erhvervsfolk akkumulerer kapital, mens den brede befolkning mister købekraft. Fordi disse netværk opererer uden om statens budgetter og skattesystemer, mister den iranske stat yderligere evne til at finansiere velfærd og sociale ydelser. Resultatet er en økonomisk struktur, hvor de rige bliver rigere gennem smuggling og grænsehandel, mens den jævne borger betaler prisen for de stigende priser på mad og medicin. De økonomiske mekanismer, der før fordelt værdien i samfundet, er nu blevet erstattet af et system, der belønner loyalitet mod regimet frem for produktivitet. Denne udvikling cementerer en permanent underklasse.
