Genopbygningen af Kadim i det nordlige Samaria vil have direkte konsekvenser for de omkringliggende palæstinensiske landsbyer. Når bosættelsen genetableres, vil det medføre et øget behov for vand til både privat brug og kunstvanding; dette vil øge presset på de eksisterende vandressourcer i området. Kontrollen med vandforsyningen i denne region er ofte begrænset, og en udvidelse af bosættelsen kan betyde, at de lokale landsbyer får sværere ved at få adgang til de nødvendige mængder vand til deres behov.
Vedrørende landbrugsjord vil genopbygningen medføre en fysisk begrænsning af de arealer, som de lokale bønder kan benytte. Når nye bygninger, veje og infrastruktur anlægges, beslaglægges de jordområder, som tidligere har været brugt til dyrkning af afgrøder; dette kan føre til tab af livsgrundlag for mange familier. Den fysiske adgang til markerne kan også blive besværliggjort af nye sikkerhedsforanstaltninger eller infrastrukturelle ændringer; dette skaber usikkerhed for landbruget i det nordlige Samaria. Samlet set vil de ændrede forhold i det fysiske terræn påvirke både vandtilgængelighed og muligheden for at dyrke jorden i området.
