Når dronerne summer konstant over Gazas tætbefolkede gader, ændrer folk deres adfærd øjeblikkeligt. Den konstante lyd af motorer skaber en permanent tilstand af årvågenhed, som langsomt slider på det mentale overskud. Folk taler lavere, når de samles i små grupper, og mange undgår at samle for mange mennesker på ét sted. Det er en form for usynlig disciplinering, hvor frygten for at blive observeret styrer, hvordan man bevæger sig og interagerer med sine naboer.
Kulturelt set rammer det de private rum hårdt. Traditionelt foregår meget socialt liv og familiemønstre bag lukkede døre eller i halvprivate baggårde. Når dronerne kan kigge ned gennem åbne vinduer eller over lave mure, forsvinder følelsen af privatliv. Det gør det svært at opretholde de normale sociale ritualer, såsom uformelle besøg eller religiøse sammenkomster, uden at føle sig eksponeret.
Sociale tillidsforhold kan også blive påvirket. Når man altid er overvåget, begynder man ubevidst at overveje, hvordan ens handlinger ser ud udefra. Det skaber en barriere for den spontane menneskelige kontakt, der normalt binder et tætbygget samfund sammen. Man bliver kortfattet. Man bliver forsigtig. Livet bliver mere mekanisk og mindre præget af den naturlige varme, man normalt finder i tætte nabolag.
