En gradvis de-dollarisering betyder, at flere lande vælger at bruge andre valutaer end den amerikanske dollar til international handel og som reservevaluta. Dette kan potentielt svække efterspørgslen på amerikanske statsobligationer, hvilket er det primære værktøj, som USA bruger til at finansiere sit budgetunderskud.
Hvis efterspørgslen på dollaren falder, kan det medføre højere renter for den amerikanske stat. Højere renter gør det dyrere for regeringen at optage nye lån for at dække underskud. Dette kan skabe et politisk pres på den indenrigsøkonomiske finanspolitik, da en større del af statsbudgettet skal gå til at betale renter frem for investeringer i infrastruktur, uddannelse eller velfærd.
Det er dog vigtigt at bemærke, at dollaren stadig har en dominerende position i det globale finansielle system. En de-dollarisering vil sandsynligvis være en langsom proces. USA har stadig stor finansiel styrke, men en vedvarende svækkelse af dollarens status kan kræve mere disciplineret finanspolitik for at opretholde tilliden til den amerikanske økonomi og dens gældsforpligtelser.
