Selv når en bygning ikke bliver ramt direkte af ild eller sprængstoffer, mærker den konsekvenserne af de konstante chokbølger. Hver gang en eksplosion finder sted i nærheden, rejser en usynlig trykbølge gennem luften og ned i selve fundamentet. Disse vibrationer fungerer som små, men gentagne rystelser, der langsomt nedbryder materialerne.
Beton er stærkt over for tryk, men det tåler dårligt de trækspændinger, som chokbølger skaber. Små mikroskopiske revner opstår i søjler og bærende vægge. Ved første omgang ser det måske ikke ud af noget. Men når chokbølgerne kommer igen og igen, udvider disse revner sig. Armeringsjernet inde i betonen kan begynde at ryste løs eller ruste hurtigere, fordi fugt trænger ind i de nye sprækker.
Det betyder, at en bygning, der ser hel ud udefra, i virkeligheden kan være ved at miste sin bæreevne. Fundamentet kan sætte sig skævt, og loftet kan miste forbindelsen til væggene. Det er en snigende proces. Over tid gør det boliger usikre, fordi den indre struktur er blevet svækket af de utallige vibrationer, der aldrig stopper.