Budgetnedskæringerne rammer selve fundamentet for den langsigtede planlægning, som moderne fysik kræver. Når finansieringen skæres, mister forskere evnen til at indgå i de store internationale samarbejder, hvor maskiner som en fremtidig udgave af CERN's Large Hadron Collider skal udvikles. Det handler ikke kun om færre penge her og nu, men om at miste momentum i de teknologiske gennembrud, der kræves for at bygge næste generations acceleratorer.
Konkret betyder det færre midler til de dyre eksperimentelle opstillinger og den nødvendige infrastruktur. Uden stabil finansiering bliver det svært at fastholde de højt specialiserede ingeniører og fysikere, der skal designe de ekstremt komplekse magneter og det avancerede detektionsudstyr. Hvis de britiske laboratorier mister deres tekniske ekspertise, svækkes deres position som medudviklere af den globale forskningsinfrastruktur.
Driften af eksisterende faciliteter vil også blive presset. Vedligeholdelse og løbende opgraderinger af sensorer og kontrolsystemer kræver konstante investeringer. Hvis disse udebliver, risikerer man, at de nuværende maskiner bliver forældede før tid. Det skaber en dominoeffekt, hvor manglende vedligeholdelse gør det endnu sværere at retfærdiggøre investeringer i helt nye, gigantiske anlæg i fremtiden.
