Algoritmerne i moderne dating-apps er designet til ét formål: at holde dig på platformen så længe som muligt. De fungerer ved at præsentere dig for et uendeligt katalog af profiler, hvilket skaber en psykologisk effekt, vi kan kalde 'valgmulighedens tyranni'. Når du konstant præsenteres for nye ansigter med et enkelt swipe, sker der en glidende devaluering af de mennesker, du møder.
I stedet for at investere tid i at forstå et menneskes kompleksitet, lærer hjernen hurtigt at scanne profiler som var de varer i en webshop. Man leder efter fejl eller små mangler, fordi man føler, at den næste perfekte match blot er ét swipe væk. Denne logik fremmer en kultur af hurtige dopamin-fix frem for den langsomme, ofte besværlige proces, som det kræver at opbygge intimitet.
Det betyder, at vi risikerer at behandle relationer som forbrugsgoder. Når vi altid ser efter det næste, bedre alternativ, mister vi evnen til at stå fast, når hverdagen rammer, og de første gnister lægger sig. For at modvirke dette skal man aktivt modarbejde appens logik ved at vælge færre profiler og fokusere på dybden i den samtale, man rent faktisk har gang i.
