De geografiske forhold og det ekstreme vejr fungerede ofte som en ligeværdig modstander til de fjendtlige styrker. Når terrænet var præget af ufremkommelige bjerge eller tætte skove, blev man tvunget til at begrænse sin bevægelighed. Dette betød, at militære ledere ikke kunne benytte hurtige manøvrer eller store pansrede enheder, men i stedet måtte fokusere på små enheder og langsomme fremrykninger langs de få tilgængelige stier.
For den enkelte soldat medførte vejret massive udfordringer for både fysik og moral. Ekstrem kulde og fugtigt vejr førte til sygdomme som lungebetændelse og forfrysninger, hvilket reducerede antallet af kampdygtige mænd betydeligt. Transport af forsyninger og ammunition blev ekstremt vanskeligt, når veje forvandlede sig til dybt mudder eller blev dækket af sne. Dette skabte konstante logistiske flaskehalse, hvor soldaterne ofte led af sult og mangel på basal udrustning. Taktisk betød det, at operationer ofte måtte afbrydes eller udskydes, da de barske omstændigheder gjorde det umuligt at opretholde forsyningslinjerne eller sikre tilstrækkelig dækning under kamp.
