For at sikre en mere præcis diagnosticering af kvinder med autisme skal det kliniske sundhedsvæsen bevæge sig væk fra den historiske, maskuline model. Kvinder udviser ofte andre fænotyper, herunder en tendens til social camouflering eller masking, hvor de bevidst eller ubevidst efterligner sociale normer for at skjule deres udfordringer.
En praktisk opdatering kræver implementering af kønsfølsomme screeningsværktøjer. Eksisterende test er ofte baseret på observationer af ekstern adfærd, hvilket kan overse de interne anstrengelser, kvinder gør sig. Sundhedsvæsenet bør derfor prioritere interviewmetoder, der fokuserer på den subjektive oplevelse af social udmattelse og de kognitive strategier, som patienten bruger til at navigere i sociale sammenhænge.
Desuden bør de kliniske retningslinjer inkludere en dybere forståelse for, hvordan autisme kan præsentere sig sammen med andre diagnoser som angst eller ADHD, hvilket ofte ses hos kvinder. Ved at uddanne klinikere i disse nuancer og anvende værktøjer, der anerkender social maskering, kan man reducere risikoen for fejldiagnosticering og sikre, at flere kvinder modtager den rette støtte i tide.
