Myndighederne bør skifte fokus fra direkte afhøring til systematisk observation af adfærdsmæssige ændringer. Når et menneske ikke kan fortælle om smerte eller angst, taler kroppen i stedet. Pludselig aggression, tilbagetrækning, søvnløshed eller ændrede spisemønstre er ofte de første tegn på, at noget er galt.
Teknologi kan spille en central rolle her. Implementering af sensorer, der registrerer unormale bevægelsesmønstre eller natlig uro, kan give et objektivt billede af beboerens tilstand uden at kræve ord. Samtidig kræver det en grundig træning af plejepersonalet. De skal lære at læse mikroudtryk og kropssprog hos dem, der ikke kan bruge sproget.
Uafhængige audits er nødvendige. Man kan ikke stole udelukkende på personalets egne rapporter. Ved at indføre uanmeldte tilsyn og kræve logføring af alle fysiske markører, minimerer man risikoen for, at overgreb skjules. Det kræver en kultur, hvor små afvigelser i en beboers trivsel tages alvorligt med det samme. Hvis man venter på et råb om hjælp, er det ofte for sent.
