Når de direkte fysiske eller kemiske beviser er gået tabt over tid, skal retssystemet i stedet bero på en samlet bevisførelse. Dette kaldes ofte for indirekte bevisførelse eller indiciebeviser. Det betyder, at anklagemyndigheden ikke længere kan pege på et specifikt kemisk spor, men i stedet må stykke en logisk sammenhæng sammen ud fra andre tilgængelige elementer.
I sagen mod Christian Nègre vil man typisk kigge på andre typer dokumentation. Det kan være vidneudsagn fra personale, lægelige journaler fra det relevante tidspunkt, eller digitale spor i de administrative systemer. Hvis man kan påvise et mønster af uregelmæssigheder, der ikke kan forklares på andre måder, kan det i kombination med andre omstændigheder skabe en tilstrækkelig bevisbyrde.
Retssystemet vurderer her, om de samlede omstændigheder gør det overbevisende sandsynligt, at handlingen har fundet sted. Det handler altså om at skabe et sammenhængende billede, hvor alle de små brikker tilsammen peger i den samme retning, selvom de kemiske spor ikke længere er til stede til at bekræfte det direkte.
