Problemet er stort, fordi omsorgsarbejde ofte foregår uden løn og uden indflydelse på fremtidig pension. Når man dropper sin karriere for at passe en syg pårørende, mister man ikke bare løn her og nu. Man mister også de lønforhøjelser og de pensionsindbetalinger, der skulle have sikret en værdig alderdom. Det skaber en direkte vej mod fattigdom senere i livet.
Samfundet kan gribe ind gennem økonomiske kompensationer. En løsning er at give omsorgsgivere retten til at optjene pensionspoint på statens regning, mens de passer deres kære. Det svarer lidt til, hvordan man i nogle lande anerkender frivilligt arbejde i det sociale system. Det sikrer, at de ikke ender som fattige pensionister, bare fordi de valgte at prioritere familien.
Derudover bør man gøre det lettere at kombinere pasning med et erhvervsliv. Fleksible arbejdstider og støtte til deltidspositioner kan forhindre, at folk helt forlader arbejdsmarkedet. Hvis kommunen eller staten tilbyder billig aflastning, kan omsorgsgiveren blive i sit job i stedet for at sige helt op. Det holder folk i gang med deres professionelle udvikling. Det er en investering i både den enkelte og samfundets samlede skatteprovenu.
