Når rige lande udfaser svovldioxid (SO2) fra skibsfarten for at rense luften, forsvinder det hvide slør af aerosoler, der har reflekteret sollys væk fra Jorden. Det resulterer i en hurtigere temperaturstigning, især i det Globale Syd. Denne ubalance kræver direkte økonomiske mekanismer.
Kompensation kan ske gennem en markant udvidelse af 'Loss and Damage'-fonden under UNFCCC. Midlerne må ikke være lån, men direkte bevillinger til kystsikring og indførelse af tørkeresistente afgrøder. En anden vej er betinget gældseftergivelse, hvor udviklingslande får slettet statsgæld mod at investere i lokal klimatilpasning.
Teknologioverførsel er lige så central. Det handler om adgang til patentfri køleteknologi og præcise vejrmodeller, der kan forudsige regionale temperaturspring. Ved at flytte kapital og viden kan man dæmpe det chok, som den pludselige opvarmning medfører. Det er et spørgsmål om at betale for den klimatiske pris, som nordlige landes miljøpolitik påfører resten af verden.
