For at mindske risikoen for underdiagnosticering af ADHD hos kvinder er der et presserende behov for at udvikle screeningsværktøjer, der tager højde for kønspecifikke præsentationer. Traditionelle diagnostiske kriterier er i høj grad baseret på observationer af drenge, hvilket ofte resulterer i, at kvinder overses, fordi deres symptomer ikke nødvendigvis er hyperaktive eller eksterne i deres udtryk.
Der er behov for værktøjer, som i højere grad fokuserer på interne symptomer som mental rastløshed, emotionel dysregulering og omfattende dagdrømmeri. Diagnostiske kriterier bør revideres, så de i højere grad anerkender den interne proces frem for kun den observerbare adfærd. Dette indebærer også en øget fokus på de mestringsmekanismer, som kvinder ofte udvikler, såsom maskering, hvor de bruger betydelige kognitive ressourcer på at fremstå sociale og organiserede.
Udviklingen bør inkludere validerede spørgeskemaer, der er testet specifikt på kvindelige populationer på tværs af forskellige aldre. Ved at skifte fokus fra urolig motorik til de kognitive og emotionelle udfordringer, kan sundhedsvæsenet sikre en mere præcis og retfærdig diagnosticering for kvinder.
