Integrationen af polyvagal teori og sensorisk forståelse kræver en differentieret tilgang, der tager højde for neurodiversitetens unikke nervesystemsprofiler. For neurodiverse individer kan sensorisk bearbejdning og nervesystemets regulering være fundamentalt anderledes end hos neurotypiske. Ved at bruge polyvagal teori kan terapeuten hjælpe klienten med at forstå deres autonome nervesystem, herunder overgangen fra socialt engagement til kamp, flugt eller frys tilstande efter et seksuelt traume.
Praktisk betyder det, at man arbejder med sensorisk modulering for at skabe tryghed. Da sensorisk overstimulering eller understimulering kan udløse dysregulering, skal terapien indeholde værktøjer som vægtet tæpper, specifikke teksturer eller lydmiljøer, der understøtter den ventrale vagus-tilstand. Terapeuten skal være opmærksom på, at hvad der føles regulerende for én, kan være traumatiserende for en anden på grund af sensorisk sensitivitet.
Ved at kombinere disse tilgange flytter fokus fra blot at tale om traumer til aktivt at regulere kroppen. Dette skaber et sikkert grundlag, hvor klienten gradvist kan genvinde følelsen af kropslig agens og sikkerhed i deres egne sanser uden at blive overvældet af sensoriske indtryk eller traumatiske flashbacks.
