At placere et juridisk ansvar hos multinationale selskaber kræver en strategi, der bevæger sig på tværs af landegrænser. Det største problem er ofte, at moderselskaber gemmer sig bag komplekse ejerstrukturer og lokale datterselskaber. Men de juridiske rammer ændrer sig. Ved at benytte princippet om duty of care kan man argumentere for, at moderselskabet har en direkte omsorgspligt over for de mennesker, hvis liv påvirkes af selskabets globale drift.
Klassiske søgsmål om miljøskader (tort law) kan i visse jurisdiktioner bruges til at kræve økonomisk kompensation for de indirekte omkostninger, såsom luftvejssygdomme forårsaget af røg fra skovafbrændinger (haze). Her skal man kunne dokumentere en direkte årsagssammenhæng mellem produktionen og de specifikke sygdomstilfælde. Videnskabelig evidens fra epidemiologiske studier spiller en nøglerolle i sådanne retssager.
Desuden vinder kollektive søgsmål, eller class action-modeller, frem. Hvis lokalsamfundet står sammen, kan de lægge et pres, som et enkelt individ ikke kan. Man kan også kigge mod EU's nye direktiv om rettidig omhu (CSDDD). Det tvinger store virksomheder til at identificere og minimere negative påvirkninger på menneskerettigheder og miljø i hele deres leverandørkæde. Det gør det tungere at ignorere de faktiske konsekvenser af produktionen.
