For at sikre en retfærdig grøn omstilling kan politiske beslutningstagere implementere målrettede økonomiske incitamenter, der reducerer de høje up-front omkostninger, som især præger teknologier som elbiler og varmepumper. En effektiv mekanisme er indførelsen af direkte tilskud eller kontante rabatordninger, som udelukkende er øremærket husstande med lave indkomster. Ved at gøre disse subsidier behovsprøvede sikres det, at midlerne lander hos dem med størst behov, fremfor hos de mest ressourcestærke.
En anden løsning er brug af finansielle værktøjer som grønne lån med nulrente eller statslige lånegarantier. Dette kan hjælpe borgere uden stor opsparing med at finansiere installationen af energieffektiviseringer. Desuden kan man anvende differentieret afgiftspolitik, hvor man holder afgifter på basale fornødenheder nede og i stedet bruger provenuet fra miljøafgifter til at støtte teknologiskifte i socialt udsatte boligområder.
Endelig kan man styrke de kollektive løsninger gennem renoveringspuljer og subsidierede deleordninger, som gør grøn teknologi tilgængelig uden nødvendigvis at eje udstyret selv. Ved at kombinere målrettede tilskud, billig finansiering og sociale hensyn kan man undgå en ulighed i den grønne omstilling.
