Nøglen til at integrere kreativitet i et neurodiversitets-fokuseret forhold er at fjerne fokus fra resultatet og i stedet fokusere på processen. Mange neurodivergente oplever præstationsangst eller sensorisk overbelastning, når de stilles over for kreative opgaver. Derfor bør man starte med at definere de kreative aktiviteter som værende rent procesorienterede snarere end målrettede.
Et vigtigt redskab er at skabe rammer, der tager højde for individuelle sensoriske behov. Hvis den ene partner har brug for stilhed, mens den anden ønsker musik, kan man aftale parallel leg, hvor man er i samme rum, men dyrker hver sin aktivitet. Dette mindsker presset for at skulle præstere noget fælles eller synkront.
Indfør klare kommunikationsregler omkring energiniveau. Brug eventuelt visuelle værktøjer eller korte tjek-ind runder for at afklare, om der er overskud til social interaktion eller behov for at være i sin egen kreative boble. Ved at gøre det eksplicit, at det er okay at trække sig eller ikke at færdiggøre et værk, fjerner man den moralske skyldfølelse, som ofte fører til frustration i forholdet.
