Finansieringen af Sydafrikas energiomstilling er en ekstremt svær balancegang. Landet står over for et dilemma: de har brug for massiv kapital til nye teknologier, men statskassen er allerede meget presset af gæld og arbejdsløshed.
En central løsning er Just Energy Transition Partnership (JETP), hvor rige lande og internationale banker lover økonomisk støtte. Dette er en vigtig kilde til billig kapital, men kritikere påpeger, at mange af disse midler er lån frem for gaver, hvilket kan øge statens gældsbyrde. En anden tilgang er at tiltrække private investorer til sol- og vindparker, hvilket mindsker presset på det offentlige budget.
Nogle eksperter mener, at atomkraft er nødvendig for at sikre stabil strøm til industrien, mens andre argumenterer for, at de enorme opstartsomkostninger ved atomkraft vil dræne ressourcer fra uddannelse og sundhed. Jeg antager her, at de internationale lånevilkår forbliver nogenlunde stabile i de kommende år.
Hvis man udelukkende satser på ekstern hjælp, risikerer man at miste kontrollen over egen energipolitik. Omvendt vil en for hurtig udfasning af kul uden alternativer føre til strømafbrydelser, som rammer de fattigste hårdest. Løsningen kræver derfor en kombination af både udenlandsk støtte og kontrolleret privatisering af energisektoren.
