Når vi taler om beskyttelse af ansigtsgenkendelsesdata, er det vigtigste værn, at vi lever i et område med meget stram regulering. I EU og Danmark er det primært Databeskyttelsesforordningen, også kendt som GDPR, der fungerer som dit vigtigste skjold. Ansigtstræk betragtes juridisk som biometriske data, hvilket er en særlig kategori af følsomme personoplysninger.
Det betyder, at det som udgangspunkt er ulovligt for instanser som politiet, kommuner eller private virksomheder at indsamle og bruge dit ansigt til identifikation uden et meget specifikt lovgrundlag eller et eksplicit samtykke. For at en myndighed må bruge teknologien, skal de have en klar hjemmel i lovgivningen, som er strengt nødvendig for at opnå et legitimt formål.
Hvis du føler, at dine data bliver brugt forkert, har du flere muligheder. Du har ret til at få indsigt i, hvad der registreres om dig, og du kan klage til Datatilsynet. Datatilsynet holder øje med, at reglerne bliver overholdt, og de kan udstede bøder eller forbud mod behandling af data, hvis reglerne brydes. Det er altså ikke bare tilfældigt, hvem der må bruge din biometri.
