For at beskytte medlemmer mod statslig overvågning bør sociale bevægelser implementere en kombination af tekniske og organisatoriske strategier. Det første skridt er at fremme brugen af end-to-end krypterede kommunikationsplatforme, som for eksempel Signal, for at sikre, at indholdet af beskeder ikke kan læses af tredjeparter.
En anden vigtig strategi er anvendelsen af værktøjer til anonymisering, såsom VPN eller Tor-browseren, hvilket gør det sværere at spore den enkelte brugers IP-adresse og fysiske placering. Bevægelser bør også træne deres medlemmer i digital sikkerhed, herunder vigtigheden af stærke, unikke adgangskoder og to-faktor-autentificering på alle relevante konti.
Organisatorisk kan man minimere datamængden ved kun at indsamle den absolut nødvendige information om medlemmer. Ved at følge princippet om dataminimering reduceres risikoen for skade ved et eventuelt datalæk eller retslig indhentning af oplysninger. Endelig er det essentielt at have klare retningslinjer for, hvordan følsom information deles, så alle aktører i bevægelsen kender de sikre procedurer i en presset situation.
