Løsningen ligger i at skifte fokus fra dyre, individuelle isoleringspakker til intelligente, fælles løsninger. Når vi taler om termisk ulighed, handler det ofte om, at de dårligst isolerede boliger bliver til ovne om sommeren og kuldebroer om vinteren. Det rammer de økonomisk svageste hårdest, da de både kæmper med dårligt indeklima og skyhøje varmeregninger.
Byplanlægningen skal tænke i naturlig ventilation og skyggegivning. Ved at placere bygninger strategisk kan man skabe læ for vinden og naturlige luftstrømme, der køler lejlighederne ned uden brug af aircondition. Grønne tage og vertikale haver på facaderne fungerer som naturlige temperaturregulatorer. De opsuger solens stråler og fordamper vand, hvilket sænker temperaturen i hele boligområdet.
Ved renovering bør man prioritere kollektive tiltag frem for dyre tekniske installationer i den enkelte lejlighed. Opgradering af fællesarealer og etablering af fælles køleelementer eller skyggefulde opholdsrum kan hjælpe mange. Ved at bruge offentlige midler og energilån, som afdrages over de lavere varmeregninger, undgår vi at sende regningen direkte videre til den enkelte lejer. Det handler om at bygge løsninger, der holder, uden at de bliver en gældsfælde for dem, der har mindst.
