Spørgsmålet om proportionalitet i forbindelse med økonomiske sanktioner er komplekst og reguleres primært af den internationale humanitære folkeret og menneskerettighederne. Inden for international ret skal sanktioner være proportionale med det politiske eller sikkerhedsmæssige mål, de søger at opnå. Dette betyder, at de civile omkostninger ikke må være uforholdsmæssigt store sammenlignet med den tilsigtede politiske effekt.
Når sanktioner fører til systematiske mangler på livsvigtige fornødenheder som medicin og rent vand, opstår der en potentiel konflikt med retten til liv og retten til en passende levestandard. Juridisk set findes der humanitære undtagelser eller såkaldte "humanitarian carve-outs", som er designet til at sikre, at medicinsk udstyr og fødevarer kan nå frem til civilbefolkningen trods restriktioner.
Grænsen for proportionalitet overskrides juridisk set, hvis sanktionerne de facto fungerer som kollektiv afstraffelse af civilbefolkningen. Hvis de økonomiske tiltag skaber en humanitær krise, som ikke er nødvendig for at opnå det legitimt fastsatte mål, kan det være i strid med internationale forpligtelser. International ret kræver derfor, at stater løbende vurderer og justerer sanktioner for at minimere de humanitære konsekvenser.
