Medier risikerer ofte at falde i "halo-effektens" fælde. En Nobelpris i fysik gør ikke automatisk personen til ekspert i geopolitik eller klimaetik. Når journalister bruger titlen som den primære legitimering, skaber de et skjold, der blinder læseren for potentielle fejlslutninger.
Kritisk granskning kræver, at man adskiller præstationen fra udtalelsen. Hvis en prismodtager udtaler sig uden for sit eget speciale, skal mediet bringe modstemmer fra relevante fagpersoner. Det handler om kildekritik i praksis. Journalister bør spørge: "Hvilken evidens understøtter dette konkret?" fremfor blot at stole på personens status.
Gennemsigtighed i titler hjælper. Skriv "nobelprismodtager i kemi" fremfor blot "nobelprismodtager", når konteksten kræver præcision. Det minder publikum om, hvor ekspertisen rent faktisk ligger. Når prestige bliver til uantastelig sandhed, holder journalistikken op med at fungere som vagthund. Risikoen for misinformation stiger, fordi publikum sjældent betvivler en person med en så tung anerkendelse.
