Når politiske alliancer skifter i Addis Ababa, ændrer magtbalancen i de omstridte gråzoner sig øjeblikkeligt. For de internt fordrevne (IDP'er) betyder det ikke blot politisk usikkerhed, men en direkte trussel mod deres overlevelse. Hvis en ny alliance lukker en front eller åbner en korridor, kan det enten give adgang til nødhjælp eller efterlade hele befolkningsgrupper i et administrativt vakuum.
Når genopbygningen udebliver, bliver disse skiftingsmønstre destruktive. Uden faste rammer for ejendomsret og landbrug kan folk ikke vende hjem. Tværtimod risikerer de at blive fanget i en evig tilstand af midlertidighed. De lever i lejre eller i improviserede skur, mens de lokale militser kæmper om ressourcerne i de områder, de engang kaldte deres hjem.
Dette skaber en ond cirkel. Nye alliancer fører ofte til nye våbenkapløb i periferien. Resultatet er en permanent underklasse af fordrevne, som hverken har politisk stemme eller økonomisk fundament. Uden fysiske genopbygninger af skoler og brønde bliver de politiske vinde blot nye årsager til at flygte. De ender som brikker i et spil, hvor deres behov for stabilitet altid kommer i anden række efter de magtpolitiske interesser.
