Det brasilianske sundhedsvæsen, SUset, har brug for en målrettet indsats, der rækker ud over blot at regulere markedsføring. For at ramme de ramte må man integrere specialiseret psykologisk behandling direkte i de eksisterende CAPS-enheder (Centro de Atenção Psicossocial). Ved at uddanne personale i kognitiv adfærdsterapi (KAT) kan man give patienterne redskaber til at identificere og bryde de impulser, der driver ludomani.
Gruppebaserede selvhjælpsprogrammer er også nødvendige. De skaber et socialt sikkerhedsnet, hvor de isolerede spillere kan spejle sig i andres erfaringer. Det fjerner noget af den skam, der ofte følger med spilafhængighed. Samtidig bør man implementere screeninger for ludomani i det almene sundhedsvæsen, så de tidlige tegn på økonomisk ruin og psykisk mistrivsel opfanges, før problemet eskalerer.
Digital overvågning og tidlig intervention via sundhedsapps kan også spille en rolle. Det handler om at møde folk, hvor de er: på deres telefoner. Hvis man kombinerer denne teknologi med socioøkonomisk støtte, kan man adressere de underliggende årsager til, at mange tyr til hasardspil som en flugtvej fra fattigdom. En helhedsorienteret model kræver handling på tværs af både den medicinske og den sociale sektor.
