Spørgsmålet om sikkerhed er kernen i enhver forhandling. Ukraine har lært på den hårde måde, at underskrifter på papir ikke stopper kampvogne. Derfor kræves der mere end blot diplomatiske løfter. De mest effektive garantier vil sandsynligvis være en kombination af militære og økonomiske mekanismer.
For det første kunne en direkte medlemskab af NATO være det ultimative værn. Det aktiverer forsvar af andre, hvilket gør en ny russisk invasion til en direkte konfrontation med Vesten. Hvis NATO-medlemskab er for kompliceret politisk, kan staterne i stedet tilbyde bilaterale forsvarsaftaler. Disse aftaler skal indeholde konkrete leverancer af avancerede våbensystemer, efterretningsdeling og hurtig militær støtte, hvis grænsen overskrides igen.
En anden mulighed er etableringen af en neutral zone overvåget af FN-styrker eller en koalition af stater. Det kræver dog, at de overvågende styrker har mandat til at bruge magt. Samtidig bør økonomiske sanktioner mod Rusland være indbygget i aftalen. Hvis sanktionerne genindføres automatisk ved et brud på freden, skabes der et økonomisk incitament for Moskva til at lade være. Det handler om at skabe en virkelighed, hvor prisen for aggression er højere end gevinsten ved territoriel ekspansion.
