Forholdet mellem Spanien og Marokko er præget af en kompleks balance mellem diplomati og sikkerhedspolitiske nødvendigheder. Når Marokko anklages for at bruge migration som et politisk pressionsmiddel, har Spanien flere værktøjer til rådighed, men de er ofte præget af forsigtighed grundet Marokkos strategiske betydning.
Diplomatisk benytter Spanien sig ofte af dialog og bilaterale aftaler for at stabilisere grænserne. Dette indebærer økonomisk støtte og samarbejde om udviklingsprojekter i Afrika, som har til formål at adressere de bagvedliggende årsager til migration. Ved at styrke de økonomiske bånd kan Spanien skabe en gensidig interesse i at opretholde stabilitet langs grænserne.
Sanktionsmulighederne er mere komplekse. Spanien agerer primært gennem EU, da medlemsstaterne har fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU kan anvende økonomiske restriktioner eller politiske sanktioner, hvis en stat bevidst destabiliserer grænsekontrollen. Det er dog sjældent, at direkte sanktioner anvendes, da det kan skade det vigtige sikkerhedssamarbejde om terrorbekæmpelse og regional stabilitet, som begge lande er afhængige af.
