Økonomisk pres og mangel på medicin
Sanktionerne mod Iran har ført til svære økonomiske begrænsninger, som har ramt især ældre, børn og syge hårdt. Import af medicin og medicinsk udstyr er blevet vanskeliggjort, hvilket betyder, at mange kronisk syge, ældres behov for specialiseret behandling, og børns adgang til livsvigtig medicin forringes.
Udvidede sundhedsmæssige udfordringer
De begrænsede ressourcer i sundhedssektoren forstærkes af sanktionernes indvirkning på landets økonomi. Dette øger sårbarheden blandt patienter med kræft, diabetes eller sjældne sygdomme, mange af dem børn eller ældre. Manglen på udstyr til diagnosticering og behandling forstørrer problemets omfang.
Fredsproces og humanitær støtte
For at adressere disse udfordringer må fredsforhandlingerne mellem USA og Iran medtage løftelse eller lempelse af sanktioner på medicinsk nødhjælp og humanitære varer. En dialog om undtagelser til sårbare grupper vil kunne sikre adgang til livsvigtige ressourcer. Samtidig bør internationale institutioner involveres for at overvåge, at hjælp når frem uden politisk blokering.
Langsigtede sociale løsninger
Det er også nødvendigt, at fredsprocessen støtter opbygningen af Irans egen kapacitet inden for sundhedssektoren, herunder lokale produktioner og forsyningskæder. Det kan mindske afhængigheden af import og styrke modstandsdygtigheden for sårbare grupper på længere sigt.
