Hvilke specifikke juridiske mekanismer kunne erstatte de nuværende frivillige retningslinjer for kunstig intelligens for at sikre virksomhedernes ansvar?

Når de frivillige etiske principper ikke slår til, må vi kigge mod bindende lovgivning. EU's AI Act er allerede et fundament, men den løser ikke alt. For at sikre, at ofre for sociale eller økonomiske skader rent faktisk får erstatning, kræves der mere direkte værktøjer.

Et centralt element er indførelsen af et specifikt AI-erstatningsansvar (AI Liability Directive). Det vil gøre det lettere for borgere at få kompensation, hvis en algoritme f.eks. diskriminerer på arbejdsmarkedet eller forårsager fejl i finansielle systemer. I dag er bevisbyrden ofte så tung for den enkelte, at sagen dør, før den overhovedet starter.

Vi kan også indføre lovpligtig ansvarsforsikring for virksomheder, der opererer med højrisiko-AI. Hvis en model skader økonomien, skal forsikringen dække tabet, præcis som vi kender det fra trafikken. Desuden vil strengere krav om auditering og logning af træningsdata fungere som teknisk dokumentation. Hvis en virksomhed ikke kan fremvise præcis, hvorfor en beslutning blev truffet, bør de bære det juridiske ansvar for fejlen. Det flytter magten fra tech-giganterne tilbage til loven.