Når politikerne i USA vælger direkte udbetalinger til borgerne frem for langsigtede investeringer, skaber det et hul i de fundamentale strukturer. Det er de projekter, der ikke giver et mærkbart afkast i næste kvartalsregnskab, som først ryger ud af budgettet.
Inden for uddannelse rammer det især de offentlige universiteter og tekniske skoler. Midlerne til forskning, laboratoriefaciliteter og modernisering af læringsmiljøer forsvinder ofte, når pengene skal bruges på øjeblikkelig økonomisk støtte. Det svækker evnen til at uddanne fremtidens ingeniører og videnskabsfolk.
På infrastruktursiden ser vi konsekvenserne i de fysiske rammer. Vedligeholdelse af broer, opgradering af elnettet og modernisering af jernbaner bliver udskudt. Det er billigere at ignorere et revnet fundament i dag end at bygge nyt, men det koster dyrt på sigt. Gamle vandrør og usikre el-net bliver stående, indtil de bryder sammen.
Resultatet er en økonomi, der føles rig her og nu, men som langsomt mister sin evne til at fungere effektivt. Man bytter fremtidens stabilitet væk for at dække nutidens forbrug.
