Når forhandlingerne i Muscat går i stå, mærkes det først og fremmest på de lokale markeder. Du kan følge det gennem de daglige priser på basale fødevarer og medicin. Når politisk usikkerhed rammer, stiger priserne hurtigt, hvilket rammer de fattigste familier hårdest. Det er her, de første tegn på krise viser sig.
Sygdomsstatistikker og adgangen til medicin er andre direkte indikatorer. Forsinkelser i diplomatiet fører ofte til flaskehalse ved grænserne eller i logistikken. Det betyder, at livsvigtig medicin når frem senere end planlagt. Når folk ikke kan få deres behandling, stiger dødeligheden i visse demografiske grupper mærkbart. Det er en rå og direkte konsekvens af politisk tovtrækkeri.
Arbejdsløshedstallet og den uformelle økonomi giver også et klart billede. Usikkerhed skræmmer investorer væk, og det stopper opbygningen af nye job. Folk må i stedet ty til usikre, dagsbaserede lønninger for at få mad på bordet. Det dræner opsparinger og skaber en spiral af fattigdom. Det er ikke blot tal i en rapport; det er livsvilkår, der ændrer sig fundamentalt, mens diplomaterne venter på det rette ord.
