Ulykken ved Three Mile Island fik vidtrækkende konsekvenser for den amerikanske kernekraftsindustri, som vi stadig ser effekterne af i dag. Politisk førte hændelsen til en markant stigning i den offentlige modstand mod kerneenergi, hvilket gjorde det langt sværere at opnå politisk opbakning til nye store energiprojekter. Samtidig blev reguleringsmyndighederne tvunget til at indføre langt strengere sikkerhedskrav og mere omfattende inspektionsprocedurer, hvilket ændrede hele de sikkerhedsmæssige rammevilkår.
Økonomisk set betød de nye og strengere reguleringer, at omkostningerne ved både at planlægge, bygge og drive kernekraftværker steg eksplosivt. Projekter blev ofte ramt af massive forsinkelser, og de øgede krav til sikkerhedssystemer gjorde det langt dyrere at sikre investeringer. Dette gjorde kernekraft til en mere risikabel investering sammenlignet med andre energiformer, hvilket fik mange investorer til at trække sig tilbage fra sektoren.
Resultatet blev en lang periode i USA, hvor væksten i antallet af nye atomkraftværker gik næsten i stå. I stedet for den massive ekspansion, man havde forudset, skiftede fokus gradvist mod andre energikilder. Ulykken markerede derfor et historisk vendepunkt, hvor både økonomisk usikkerhed og politisk pres bremsede kernekraftens dominans i det amerikanske energisystem over de følgende årtier. Dette skabte et fundamentalt skifte i den nationale energistrategi.
