Når diplomati bliver en handel, forsvinder fundamentet under den regelbaserede verdensorden. Alliancer som NATO transformeres fra gensidige sikkerhedsgarantier til betalingsaftaler, hvor beskyttelse købes og sælges. Det gør global sikkerhed uforudsigelig.
Mindre nationer mister deres retlige værn. I stedet for at læne sig op ad FN-pagten eller internationale traktater, må de navigere efter stormagternes dagsordener. Suverænitet bliver en forhandlingsterm. Hvis en handelsaftale vejer tungere end folkeretten, kan nationale rettigheder rykkes uden varsel.
Vi vil se et skift mod bilaterale aftaler, der udhuler WTO's betydning. Toldbarrierer bruges som direkte pressionsmidler til at tvinge politiske indrømmelser igennem. Dette skaber et system, hvor den stærkeste dikterer vilkårene, og hvor langsigtede strategier erstattes af hurtige gevinster.
Resultatet er fragmentering. Tilliden til internationale institutioner forsvinder. Stater begynder at ruste op for at sikre sig selv, da aftaler ikke længere er bindende, men blot midlertidige handler i et globalt marked for magt.
